Projektchef

onsdag 27 jul 22

Send ansøgning

Frist 11. august 2022
Du kan søge om jobbet ved DTU Nanolab ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Er du DTU Nanolabs nye projektchef der kan skabe overblik og sammenhænge i en kompliceret og omskiftelig verden?

Synes du der er interessant at tage projekters kompleksitet med al deres usikkerhed og sætte struktur på dem og skabe overblik? – så er du muligvis lige den projektchef vi leder efter, på DTU Nanolab, til en ny stilling med reference til vicedirektøren.

DTU Nanolab huser Danmarks største infrastruktur til produktion af mikrochips og karakterisering af nanostrukturer med atomar opløsning. Vi huser alle trin i teknologiudvikling fra forskning og udvikling til fremstilling af prototyper samt produktion af kommercielle mikrochips.

Jobbet
Dette brede scope medfører meget forskelligartede projekter, indeholdende alt fra offentlig finasierede forskningsprojekter, over udviklingsopgaver for internationale virksomheder til egentlig produktion. Der er derfor betydelig kompleksitet i projektøkonomi, datagrundlag for prisberegninger, budgettering, processtyring af udstyrsindkøb og udstyrsøkonomi (afskrivning, end-of-life værdi etc).

Mennesker er afgørende for hvordan processer og systemer spiller sammen. Det er afgørende, at der er forståelse for interfaces, kommunikation og procesdesign før de mennesker og systemer der arbejdes med fungerer godt sammen. Den nye projektchef vil få en afgørende rolle på dette område for at sikre en effektiv og slank administration med masser af smil hos kollegaer.

Det er forventningen at den nye projektchef træder ind i DTU Nanolabs ledergruppe og vil fungere som det naturlige referencepunkt internt og eksternt i forhold til DTU Nanolabs projektbudgetter og ‑risiko.

Vores forventninger til dig
Du har med stor sandsynlighed en kandidatgrad, omend retningen ikke vil være afgørende. Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til bl.a. Oracle Cloud (DTU Fusion), Microsoft Dynamics 365 (DTUDOCX) og Microsoft SharePoint.

Gode dansk‑ og engelskkundskaber er væsentlige.

Vi håber du har lyst til at være med til at udvikle DTU Nanolab og være med til at sørge for at Danmark har den forskningsinfrastruktur der skal til for at forske, uddanne og skabe nye løsninger til mennesker inden for nano‑ og kvantefabrikation, på det allerhøjeste niveau.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 11. august 2022. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Anders Jørgensen, ajoe@dtu.dk

Læs mere om DTU Nanolab på www.nanolab.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.