Processpecialist inden for litografi og andre fremstillingsprocesser til mikro- og nanofabrikation

tirsdag 05 nov 19

Send ansøgning

Frist 22. november 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Nanolab ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Renrumsfaciliteten på Danmarks Tekniske Universitet, DTU Nanolab, søger en processpecialist til litografiteamet.

DTU Nanolab er en af de største
open access faciliteter i Nordeuropa indenfor top-down mikro- og nanofabrikation med et bredt spektrum af avanceret proces- og karakteriseringsudstyr, der faciliterer forskning, undervisning og småskalaproduktion indenfor områder såsom MEMS, fotonik, mikrofluide systemer og biokemi.

Stillingen
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte: 

  • Procesudvikling og fejlfinding indenfor alle områder af litografiske processer og deres udstyr.
  • Daglig vedligehold af maskiner.
  • Procesudvikling og QC (quality control) på litografisk udstyr.
  • Træning af brugere i litografiske processer og udstyr relateret hertil, såsom automatiske og manuelle spin coatere, mask alignere og fremkaldere.
  • Samarbejde med andre udstyrsgrupper i form af assistance, sparring etc.
  • Teknisk rådgivning og assistance til forskningsprojekter.
Du kommer til at arbejde i tæt samarbejde med andre processpecialister og teknikere i lithografi-teamet og andre procesteams, såvel som med forskere, studerende og ingeniører fra DTU og andre universiteter, samt kommercielle virksomheder, der opererer i renrummet. Den ideelle kandidat har som minimum en kandidatgrad i indenfor mikro- og nanofabrikation og har dyb kendskab til og erfaring med mikro- og nanolitografi. En stor del af det daglige arbejde vil foregå i ISO 4 og 5 renrum, hvor der bæres renrumstøj.

Du skal kunne dokumentere:
  • Praktisk erfaring med brug af mikro- og nanolitografisk udstyr.
  • Grundig forståelse for litografiske processer.
  • Grundig forståelse for de underliggende fysiske og kemiske processer indenfor litografi.
  • Praktisk erfaring med reparation af litografiudstyr.
  • Grundig forståelse for elektronikken, optikken og mekanikken i litografisk udstyr.
  • Praktisk erfaring med at arbejde i et renrumsmiljø
  • Et generelt bredt overblik over mikro- og nanoprocessering.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i et internationalt miljø. Du kommer til at arbejde med state-of-the-art halvlederproduktionsudstyr. Danmarks Tekniske Universitet er et ledende teknisk universitet i Nordeuropa og kan måle sig med de bedste universiteter i verden. Vær venligst opmærksom på, at dette ikke er forskerstilling, men en teknisk stilling, hvis hovedfokus er at facilitere akademiske og industrielle brugere i mikro- og nanoproduktion.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 

Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Startdato er 1. januar 2020 eller snarest bagefter.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den fredag d. 22. november 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Lithography, Leif Steen Johansen, +45 45255713,
lesjo@dtu.dk.

Du kan også læse mere om DTU Nanolab på vores hjemmeside:
www.nanolab.dtu.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup.